Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2007
Og hvad mener Kunstrådet?
Kunstrådets beretninger overholder hverken Kulturministeriets anbefalinger til god ledelse eller loven om Kunstrådet.
CulturCommentar:
Kunstrådets beretning for 2006, samlede redegørelse for hele perioden og anbefalinger til det efterfølgende Kunstråd har tilsyneladende en noget besynderlig tilblivelse. Hovedafsnittet om selve Kunstrådet er underskrevet af formanden for Kunstrådet, de enkelte afsnit om fagudvalg er underskrevet af fagudvalgenes formænd, ind i mellem formuleret i "jeg synes"-form.
Dette er ikke i overensstemmelse med loven om Kunstrådet, der kræver at "Kunstrådet aflægger årligt beretning og regnskab for rådets virksomhed." samt at "Repræsentantskabet for Kunstrådet forelægger beretningen og regnskabet for kulturministeren". Repræsentantskabet har endnu ikke videresendt beretningen for 2006, men beretningen for 2005 blev videresendt uden en eneste kommentar.
Kunststyrelsen er almindeligvis særdeles ihærdig med at præcisere,
at tilskudsmodtagere, der aflægger regnskaber og beretninger,
skal sikre, at samtlige bestyrelsesmedlemmer skal skrive under
på regnskaber og beretninger. For mange af kulturområdets
bestyrelser føles disse krav om alles underskrift ofte som
et latterligt cirkus. Regnskabsengagementet er kun sjældent
det centrale i bestyrelsesmedlemmernes virke. Rundsending
af regnskaber mellem bestyrelsesmedlemmer understreger medlemmernes
formelle ansvar - men den reelle indsigt er stærkt begrænset.
Hvorfor institutioner, der modtager 500.000 kr. i årlig støtte,
skal sikre alle bestyrelsesmedlemmers underskrift, når et
Kunstråd med et budgetansvar på samlet 500 mio. kr. kan henvise
til formanden er umiddelbart vanskeligt at forstå. Kunstrådet
har endda selv besluttet fremover at kræve, at Anbefalinger
for god ledelse af større kulturprojekter følges af støttede
projekter, hvor den samlede budgetramme er på over 3 mio.
kr. Men selv følger rådet ikke anbefalingerne.
Ytringsfrihed er ikke nok
Kunstrådets første beretning var formuleret af det samlede Kunstråd, men siden
har man fulgt en praksis, hvor man aflagde formændenes
beretning. Det betyder, at offentligheden ikke får kendskab
til, hvad Kunstrådet som fælles organ mener om sit eget virke.
Når enkelte af formændene for fagudvalg nærmest foreslår Kunstrådet
nedlagt, og mange af formændene ikke ser synderlige fordele
ved Kunstrådet, ville det være ganske interessant at få det
samlede Kunstråds vurdering af disse spørgsmål.
Formanden for Scenekunstudvalget (ja, vi ved faktisk end ikke om det er et synspunkt der dækker hele Scenekunstudvalget) mener, at udvalget har været "underlagt en mulig censur". Så er det ikke blot paragrafrytteri at hævde at lovgivning er til for at overholdes. Hvis de politikere, som i sidste ende skal vurdere beretningerne og tage konsekvenser af disse, ikke får et samlet synspunkt fra Kunstrådet på sådanne udsagn, så har de politiske niveauer ikke andet end rygter og uformelle kommunikationskanaler at forholde sig til.
Den aktuelle beretningsform sikrer at de enkelte genreudvalg kan udtrykke egne synspunkter. Men lovgiver har bedt om mere og andet end dette. Hvis der er mening med Kunstrådet, må rådet som fællesskab også kunne forholde sig til intern kritik og uenighed.
Dette er ekstra betænkeligt al den stund de formænd, som aflægger
beretning, er direkte udpeget af Kulturministeren. Man kunne
således foranlediges at tro, at formandskabets beretning havde
særlige nuancer eller politiske hensyn. En del af den politiske
oppositions kritik af Kunstrådet har netop handlet om, hvor
mange af Kunstrådets medlemmer, der var udpeget af ministeren.
Synspunktet har været, at de ministerudpegede medlemmer af
Kunstrådet ville have kortere armslængde end de øvrige medlemmer.
De konkrete beretninger og redegørelser fra formændene giver
dog ikke den mindste anledning til, at mistænke disse ministerudpegede
formænd for specielt at ville tækkes den minister, der har
udpeget dem. Der er mange kritiske bemærkninger, både til
grundlaget for Kunstrådet, selve rådets eksistens og til den
førte kulturpolitik.
Dette ændrer ikke ved, at det kunne være spændende at vide, hvad Kunstrådet mener.
